top of page

Nytårsrejse til Siracusa

27.dec. 2025- 3.jan. 2026

UDSOLGT


Med Ulla Meucci og Tine Kragh

Denne uge skal vi have et brag af en nytårsuge i den smukke by Siracusa!

​Vi skal igennem hele ugen have mange spændende oplevelser og fejre nytårsaften som sicilianere gør. Byen er vidunderlig, hyggelig, smuk og ligger lige ud til vandet - med panorama udsigt mod vulkanen Etna.

Historisk er Siracusa en af de mest interessante byer på Sicilien – en gang hovedstad i Magna Grecia, det gamle Grækenland. Siracusa var en by på niveau med Rom og Athen.  

Mange store personligheder har besøgt byen, blandt andet apostlen Paulus, filosoffen Platon har været her og videnskabsmanden Arkimedes er født i byen - det skal vi selvfølgeligt høre mere om.

Kunstnere som Caravaggio, Marabitti og Antonella di Messina pryder byens kirker og museer med deres værker.

I byen er der så meget at se og opleve både historisk og kulturelt.

Øen Ortigia i Siracusa er kendt for sine store nytårsfester med fyrværkeri og fest i gaderne.

Så trænger du til at prøve noget nyt nytårsaften - med specielle oplevelser og godt samvær med mange, skønne mennesker - så skal du måske med på vores rejse? 

Nytårsaften spiser vi på en skøn restaurant med den vidunderligste mad og vin ad libitum.

På dagen besøger mange sicilianere øen Ortigia, især er Piazza Duomo velbesøgt, en af de smukkeste pladser på Sicilien. Her er der musik og fest, når nedtællingen til nytår starter. 

Nytårsaftensdag skal vi også have en festlig vinsmagning. Dagen efter nytårsaften tager vi på en smuk sejltur om eftermiddagen rundt om byen og ud og ser en spændende grotte - om aftenen slapper vi af og ser et par gode film der relaterer til Sicilien.

Vi skal på heldagstur til Catania, hvor vi udforsker Siciliens andenstørste by. Her skal vi blandt andet se: Det lokale fiskemarked, den fantastiske katedral og det romerske amfiteater. Vi studerer den typiske arkitektur, kendt i området fra det 17.- 18. århundrede, kaldet siciliansk barok. På vejen dertil besøger vi vulkanen Etna og får en mindre gåtur til en af vulkanenes kratere - på det tidspunkt oftest dækket af sne. 

En dag tager vi på en tur rundt i området og opsøger igen den enestående sicilianske barok i de fine by Scicli. Det er et imponerende syn at se denne by, som er så gennemførte i netop denne arkitektoniske stilart. På vejen hjem besøger vi det imponerende naturreservat Cava d'Ispica som byder på en række attraktioner, herunder præhistoriske necropoler, kristne katakomber, klippeoratorier og forskellige former for beboelsesområder, der strækker sig fra oldtiden og ind i den tidlige middelalderperiode.

Som noget ganske specielt har vi fået mulighed for at besøge Villa Reimann, som rummer historien om den danske sygeplejerske, der drager til Sicilien og indretter den smukke villa med danske møbler, kunst og genstande. Hun bliver kaldt den sicilianske Karen Blixen og historien omkring Christiane Reimann er exceptionel og meget interessant.

Samme dag besøger vi det imponerende arkæologiske område i Siracusa - med et af Europas største amfiteatre. 

Vi bor på det gode Hotel Centrale tæt på alt i byen - med en skøn tagterrasse med udsigt over havet, havnen og Ortigia - her spiser vi vores morgenmad og tagterrassen kan bruges hele dagen.

Læs mere om hotellet:

https://www.hotelcentralesr.com/en

Igennem ugen vil vi opsøge mange lokale og aktuelle arrangementer. 

Der sker altid meget i byen her i de sene jule- og nytårsdage, såsom koncerter, fest, messer, teater, mm. – det vil vi opsøge.

Så tag med os, hvis du har lyst til en festlig, lærerig og spændende uge i en af Siciliens østligste byer. 

 

Program:

 

 

Program:

 

1.dag: Lørdag. 27. dec.

Ankomst fly Catania kl 15.25. 

​Velkomstdag.

KL.18.30. Vi introduceres til hinanden over et glas vin og gennemgår ugens program - på hotellets tagterrasse.

Om aftenen spiser vi middag sammen på en af byens hyggelige spisesteder og udforsker  by-night.

 

2. dag: Søndag. 28.dec.

Vi udforsker den gamle bydel Ortigia.

Kl. 10 - 16

Oplev Ortigia

Vi går tur sammen i Ortigias små kringlede og pittoreske gader, som byder på et væld af poetiske oplevelser. 

Vi ser resterne af Apollo templet, der rummer dele af det ældste doriske tempel på Sicilien

Derefter besøger vi den flotte domkirke med sine 2400 års lange historie. Den var tidligere et græsk antikt tempel, siden omdannet til kirke, hvor man helt exceptionelt har bevaret store del af templet. Da det er søndag kan der være messer.

Efter det store jordskælv i 1696 blev den fantastiske facade opført i typisk siciliansk barokstil af kunstneren Marabitti.

Efterfølgende skal vi se den idylliske Arethusa kilde, hvor der nu gror papyrus. Legenden fortæller, at nymfen Arethusa flygtede fra Alpheus’s kærlighedserklæring og kastede sig i havet, hvorefter hun blev forvandlet til en kilde.

Derefter til Castello Maniace imponerende beliggende på den nordligste spids i byen.

Sidst på eftermiddagen skal vi se byen flotte kunstmuseum - Museo Bellome- med fine værker af blandt andet Antonello da Messina 

3.dag.: Mandag. 29.dec. Etna og Catania

Kl. 9 - 18

På vejen til Catania kører vi op på vulkanen Etna.

Vi kører rundtomkring Etna på sydsiden og er vi heldige er hun i udbrud. Vi laver et stop Rifugio Sapienza, afhængigt af vejrforhold, kan vi gå til et af vulkanens kratere.

På turen passerer vi på vulkanen nogle de smukkeste områder på Sicilien – den meget mineralrigejord giver god næring til de flere appelsin-, citron-, og vinplantager vi kører igennem.

I bussen skal høre om og om de mange legender omkring den legendariske vulkan, blandt andet om Polyfemos, Odysseus og Vulkan.

Vi ankommer til Catania, og starter turen med en introduktion til byen. Catania er øens andenstørste by og en af Europas ældste provinsbyer, den ligger smukt ud til havet med netop vulkanen Etna i baggrunden. Byen er også en vigtig havneby. Den er desværre flere gange blevet ødelagt af både jordskælv og lava udbrud, og den dramatiske historie om byen skal vi også høre om. Vi vil se den typiske arkitektur fra det 17. - 18. århundrede, der er udpræget siciliansk barok.

Derefter ulighed for at opleve det romerske amfiteater - ganske atypisk beliggende midt i byen. Vi spiser frokost og I vil herefter have lidt tid i byen for jer selv.

Vi skal se den flotte katedral, hvor relikvierne af byens skytshelgen Santa Agata forefindes - samt graven af den kendte komponist Bellini, som er født i Catania.

 

4. dag: Tirsdag.30.dec.

Villa Reimann og necropolis

Vi besøger helt unikt den smukke Villa Reimann (normalt ikke offentligt tilgængelig), opkaldt efter kvinden, som i byen blev kendt som den adelige, danske dame. Hun kom fra en velhavende vekselerer familie i København. Hun var den første danske sygeplejerske med en akademisk grad inden for sygepleje og den første kvinde ansat i International Council of Nurses (ICN).

Her får vi på en guidet tur fortællingen om Cristiane Reimanns eventyrlige liv - hun købte villaen i 1934 og levede der indtil, hun døde i 1979.

I villaen kan vi se den fine danske kunst, kongeligt porcelæn samt møbler m.m. - som hun fik med helt fra Danmark.

En dansk tidslomme på Sicilien, hun bliver da også kaldt Siciliens Karen Blixen.

Læs historien her:

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2014-12/den-sicilianske-farm

Om eftermiddagen går turen videre til Neapolis, det arkæologiske område, hvor vi blandt andet skal beundre det fantastiske græske teater bygget i 500 f. kr. Et af de flotteste eksempler på græsk teaterarkitektur, der er bevaret frem til vor tid. Fra teatret er der udsigt over havet.

Derefter går vi til paradishaven, hvor det kendte Dioniosio’s øre ligger-  samt det romerske amfiteater. 

 

5. dag: onsdag. 31.dec.

Nytårsaftensdag

Foredrag, Kongens nytårstale, vin-blind-smagnings konkurrence, middag og fest.

Kl. 10 - 14.

Foredrag og diskussion: 

KL.10 -12: Tine Kragh: Fortæller om Sicilien historie og store kunstskatte.

Kl. 12 - 14. Ulla Meucci fortæller om traditioner og om Sicilien i dag,

Kl.18. Nytårsaftensdag: Vi mødes, ser Kongens Nytårstale og skåler på hotellets tagterrasse.

Kl.18. 30 – 19.30: Vin-blind-smagnings konkurrence   og mini-kursus i Sicilianske håndtegn, på hotellets tagterrasse.

Kl.19.30: Så går vi mod vores udvalgte restaurant spiser en skøn middag med god siciliansk mad og vin og skåler i bobler. Vi fester og skåler nytåret ind kl. 24. - sammen med mange andre på restauranten.

Mange sicilianere besøger denne dag Ortigia for at fejre nytåret og der vil være fest i gaderne - det skal vi selvfølgeligt deltage i.

På Piazza Duomo på Ortigia, et af de smukkeste pladser på Sicilien, er der musik, underholdning og fyrværkeri.

Måske nogle vil videre i byen og feste.

 

6. dag:  Torsdag. 1. jan.

Formiddag på egen hånd- sejltur - filmaften.

Man kan vælge denne årets første dag, at bade (en siciliansk tradition 1.jan.), se kirken med Caravaggios maleri af Santa Lucias begravelse, besøge de rituelle jødiske bade i byen, opleve Siciliansk marionet teater; Teatro Il Pupi eller bare nyde byen.

KL.14.Sejltur rundt om Ortigia og besøg til de spektakulære grotter.

Aften:

Kl.18 film & popcorn.

Vi viser et par klassiske italiensk film på hotellet, der relaterer til Sicilien, blandt andet Kommissær Montelbano og Cinema Paradiso

 

7.dag: Fredag. 2. jan

Kl. 9 -18

Scicli og Cava d'Ispica

Sicilien er kendt for den helt specielle stilart siciliansk barok - stilen er karakteristisk for sine udsmykninger og svulstige dekorationer.

Byerne Ragusa, Scicli, Modica, Noto m.fl. blev udsat for det store jordskælv i 1693, hvor man genopbyggede disse byer i den helt specielle arkitektoniske stilart; siciliansk barok. Det skal vi nyde i dag, hvor turen går til byen Scicli. Her spiser vi frokost og går på opdagelse i byen og ser dens seværdigheder.

Derefter køre vi videre til Cava d'Ispica som repræsenterer en af Siciliens mest imponerende natur- og arkæologiske seværdigheder: En 13 km lang floddal, der skærer gennem øens sydøstlige side og passerer gennem byerne Modica, Ispica og Rosolini. Det særegne ved Cava d'Ispica ligger ikke kun i dets betagende landskab, som udgør en perle i det middelhavske krat, men også i dets fascinerende historie og oprindelse.

Det er stadig udfordrende at fastlægge den præcise periode, hvor de første menneskelige bosættelser opstod i dalen, da de indsamlede data strækker sig over en betydelig periode, der omfatter protohistoriske og historiske perioder. Cava d'Ispica byder på en række attraktioner, herunder præhistoriske nekropoler, kristne katakomber, klippeoratorier og forskellig former for beboelsesområder, der strækker sig fra oldtiden og ind i den tidlige middelalderperiode.

Vi er hjemme ca. kl. 18

​kl.19.30. afslutningsmiddag

Afskedsmiddag for dem som har lyst.

8. dag. Lørdag. 3.jan. 

Formiddag på egen hånd

Hjemrejse mod Danmark.

Fly afgang Catania 16.10

 

PRIS 13.900.-

Tillæg for at bo alene på dobbeltværelse: 2010.-

UDSOLGT

Når man har indsendt sin tilmelding, vil man inden for et par dage modtage en opkrævning på depositum  - man er først endelig tilmeldt når man har indbetalt sit depositum. 

Højskolen på Siciliens teknisk rejsearrangør på rejsen er:

​​JTB Grupperejser 

Kontakt dem omkring  spørgsmål omkring tilmedling og flyrejsen:

Phone: +45 3345 4018

groups@jtbeurope.com

Vester Farimagsgade 1, 1. 

1606 København V

Reg. nr. i Rejsegarantifonden nr. 0198.

 

Flytider:

UDREJSE:
København 9.45 - Amsterdam 11.10

Amsterdam 12.35 - Catania 15.25

HJEMREJSE:

Catania 16.10 - Amsterdam. 19.15

Amsterdam 21.15 - København 22.30

​​​

Inklusiv i rejsen:

  • Fly til og fra København til Sicilien

  • Transfer fra lufthavnen til hotel og retur

  • To heldagsudflugter til Catania, Etna,  Scicli, Necropolis og Cava D’ispica

  • ​Guidede ture i Siracusa

  • Besøg på Villa Reimann.

  • Nytårsaftensfest med, vin og champagne.

  • Blind- vinsmagningskonkurrence

  • Film aften

  • Støtte og hjælp fra Højskolens på Siciliens ansatte gennem hele turen. 

  • Godt hotel beliggende i Siracusa med morgenmad: Hotel Centrale læs mere her:

  • Udover undervisningen vil der være foredrag, samtalesalon og meget mere.

  • Vi opsøger i stor grad aktuelle lokale arrangementer og aktivister.

 

Rejsen er ikke inklusiv:

  • Måltider udover morgenmad, middag nytårsaften med vin og champagne og velkomstmiddag den første dag.

  • ​Museumsentreer 

  • ​Byskatter

Der kan forekomme ændringer i programmet i særlige tilfælde. 

bottom of page